Maja har skåret så dybt, at hun nær døde: Peer-bevægelse giver hende og mange andre håb

Som 17-årig var Maja Schou sygeligt tynd og skar sig selv på indersiden af armene. Hun blev tvangsindlagt, tvangsmedicineret og spændt fast med bælter. Læger gav hende elektrochok.

I dag er Maja Schou 25 år gammel. Hun har et svært sind og lider fortsat af en spiseforstyrrelse, der har forfulgt hende, siden hun gik i skole i Mårslet. Maja har ikke gjort selvskade i tre år. Hun har også skadet sig selv nok.

»Jeg prøvede det af i starten af teenageårene, og så blev det rigtig voldsomt, fra jeg var 17 til 22 år. Jeg skulle syes og lappes sammen, og det har været tæt på at tage livet af mig flere gange. Jeg har modtaget blodtransfusioner. Det var fuldstændig bevidst, at jeg skar så dybt. Man kan blive afhængig af selvskade,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Maja har siden 29. december sidste år været indlagt i psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. 28. december havde hun havde ikke været indlagt i 11 måneder. En rekord.

Maja Schou kalder selv den aktuelle indlæggelse for »et bump på vejen.«

»Jeg kan godt blive deprimeret i perioder, og så kan spiseforstyrrelsen vise sit ansigt,« siger hun.

Maja bor i det socialpsykiatriske botilbud Windsor i det centrale Aarhus. Før det boede hun fem år i botilbuddet Kragelund i Højbjerg.

Indefra-perspektiv

Maja Schou har prøvet lidt af hvert i det psykiatriske system. Antipsykotisk medicin og forskellige typer terapi. At snakke med såkaldte peer-medarbejdere har været noget af det mest givende.

En peer-medarbejder er en person, der selv har kæmpet med en psykisk lidelse, og derfor kan relatere til en kriseramt på en anden måde end »almindelige« psykiatere, sygeplejersker og pædagoger.

Det kræver en seks måneder lang uddannelse at blive peer-medarbejder. Den uddannelse kan blandt andre tages på Recoveryskolen i Psykiatriens Hus i Aarhus.

Ifølge skolens uddannelsesleder, Jens Lundgaard Thomsen, handler det om at få »indefra-perspektivet« med.

»Peer-medarbejderne bliver trænet i, hvordan de kan bruge deres egen historie. Hvordan de kan formidle den på en professionel måde. De skal ikke byde ind med alt mulig privat, men de sætter sig selv mere i spil, end normale fagfolk ville gøre,« siger han til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»Det, at møde medarbejdere, der har været et lignende sted, kan have enorm virkning for dem, der lider. Følelsen af at være anderledes eller forkert lindres.«

Vigtigst måske af alt kan peer-medarbejdere indgyde en tro på, at tingene bliver bedre.

»Jeg kan i perioder godt miste mit håb, og det er rart, at nogle kan bære det for mig i de perioder. Det er rart at få at vide, at det nok skal gå, når det kommer fra en, der ikke siger det, fordi de skal sige det,« siger hun.

Bevægelsen

Ifølge Jens Lundgaard Thomsen er der i disse år »en bevægelse«, hvor peer-medarbejdere er mere og mere med i det tværgående arbejde i psykiatrien.

»Det er en reel forandringsproces i hele psykiatrien. Peer-bevægelsen er et stærkt eksempel på, at der er forandring på vej. Vi ser peer-arbejdet som en værdifuld ingrediens i de svære overgange fra forskellige sektorer og tilbud,« siger han.

Peer-medarbejdere er dygtige til at sætte ord på en patients egne ønsker og behov, siger psykiatrisk ergoterapeut Ellen Secher Henriksen, der har arbejdet i psykiatrien i 11 år.

»De har en vigtig brik i at patienter kan få det bedre. De giver dem deres stemmer tilbage. En peer-medarbejder er ikke bare en behandler, der sidder og fortæller patienterne, hvad der skal ske. De er gode til at se nogle nye vinkler og behandlingsmuligheder på borgernes vegne,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

At mangle en stemme. Den følelse kender Maja Schou til.

»Min historie handler rigtig meget om ikke at blive lyttet til. Der er blevet truffet beslutninger over mit hoved. Over mine forældres hoveder. Man skal passe ind i nogle kasser, hvis man skal være i behandlingspsykiatrien. Behandlerne forsørger sjældent at forholde sig til den enkeltes situation,« siger hun.

Handler ikke om dig

Psykiatrisk ergoterapeut Ellen Secher Andersen har tidligere været i kontakt med peer-medarbejdere i psykiatrien på AUH. I dag finder samarbejdet sted i en ambulant enhed i Psykiatriens Hus.

Er der ikke en fare for, at peer-medarbejder og patient kan være med til at fastholde hinanden i eksempelvis en spiseforstyrrelse?

»Jo, og det er derfor, at de får en uddannelse, hvor de får at vide, at de skal bruge deres viden uden at bliver overinvolveret. Det, at man har en psykisk sygdom, betyder ikke nødvendigvis, at man er kvalificeret til at rådgive andre. Tværtimod. Det er vigtigt, at man har fået sin sygdom på afstand.«

Ifølge Jens Lundgaard Thomsen fra Recoveryskolen er det første, peer-studerende får at vide på den første studiedag, følgende: »Det her handler ikke om dig.«

»Vi er med årene blevet klar over, at det ikke er en god ide, at uafsluttede patienter bliver peer-medarbejdere. Ellers kan det være svært at fastholde grænser. Man kan komme til at projicere egne følelser og forestillinger over på andre. Man må ikke få det dårligt, fordi man snakker med mennesker, der har det dårligt.«

Give lidelse værdi

Mange, der har haft en psykiatrisk krise, eller måske flere, får et stort ønske om at hjælpe andre, fortæller Jens Lundgaard Thomsen.

»På den måde har deres egen lidelse været noget værd. Nogle river fem år ud af kalenderen,» siger han.

Ansøgerne til Recoveryskolen har vidt forskellige uddannelser og baggrunde, lyder det fra Lundgaard Thomsen. Ansøgerne kan være i 20’erne eller 60’erne.

»Vi vil gerne, så godt vi kan, kvalificere og kvalitetssikre peer-arbejdet. Uddannelsen bliver mere og mere målrettet mennesker, der kommer med professionalisme og et stort drive. Det er meget glædeligt i forhold til, at peer-arbejdet bliver en varig del i psykiatrien,« siger han.

Maja Schou har (også) et stort ønske om, at der kan komme noget positivt ud af det, hun har været igennem.

Af samme grund arbejder hun som konsulent i Aarhus Kommune, hvor hun underviser i tilgangen Åben Dialog, der fokuserer på netværk og samspillet mellem mennesker. Hun tager også med til eksempelvis konferencer og fortælle om sine erfaringer.

Lige nu foregår arbejdet virtuelt.

Peer-arbejde indgår, om end ikke i stort omfang, i den 10-års plan for psykiatrien, der netop nu er i høring. Planen skal, hvis alt går vel, give psykiatrien i Danmark et tiltrængt kvalitetsløft.