Psykolog: Flere unge har fået det værre

»De unge er blevet mere og mere sårbare, og det er som om, at de har fået det værre«.

Sådan lyder en beskrivelse af unges mentale helbred i Skanderborg og lokalområdet fra psykolog Anne Bräuner, som driver en praksis midt i Skanderborg.

Tungere problemer

Det er UgeBladet, der har bedt hende om at sætte nogle flere ord på udviklingen i kølvandet på undersøgelsen Hvordan har du det? fra Region Midtjyllland, som blev offentliggjort forleden.

Rapporten viste en markant stigning i andelen blandt 16-24-årige, som føler stress, angst og anspændthed, symptomer på depression og ensomhed.

Anne Bräuner har som psykolog særlig viden og ekspertise om netop den unge målgruppe både fra sin praksis, men også fordi hun sideløbende arbejder som højskolelærer på Odder Højskole, hvor hun i flere år har undervist i psykologi og haft forløb med gruppeterapi.

»Jeg kan se, at de unge i løbet af de sidste fem år er blevet meget mere sårbare, mere destruktive, mere med selvskade og selvmordstanker, så det er blevet tungere,« siger Anne Bräuner.

En af årsagerne til det skrantende mentale helbred blandt unge er, at der i lang tid har været fokus på en perfektionistisk kultur, og at det kan skabe en masse angst og uro hos unge, om man er god nok i sammenligning med de andre.

Hertil kommer, at den lange periode med corona tillige har forstærket ensomhedsfølelsen.

»Det er som om, at de har fået det værre. Det er i hvert fald det, vi kan se både her og ude på højskolen, at de er mere og mere sårbare. Jeg kan også se, at eksempelvis gymnasier ansætter psykologer for at tale med den sårbare gruppe. På højskolen har jeg også gruppeforløb med de elever, der er mere udsatte, så jeg oplever klart en stigning,« uddyber Anne Bräuner.

Muligheder skræmmer

Det er særligt blandt unge i sabbatår eller i gymnasietiden, hvor man finder unge, der får angst, når de skal finde sig selv og vælge, hvad de vil.

»Det er skræmmende, når alle muligheder er åbne, for så kommer der en angst for at vælge forkert. Jeg oplever, at mange unge bliver handlingslammede i angsten for at vælge forkert, så hellere ikke vælge noget«, forklarer Anne Bräuner.

Hos Anne Bräuner får mange i den situation hjælp til at få sat nogle rammer for deres liv, så de kan afgrænse sig lidt fra det virvar af ting, de kunne blive.

En stresset kultur

Psykologen fra Skanderborg oplever en ungdomskultur, som er mere stresset, og som bygger på en ide om, at man altid skal være i bevægelse og nå nye mål.

Her kan de tungsindige følelser komme, når man sammenligner sig med andre og måske føler, at man ikke er et spændende menneske, fordi man hellere vil have et stabilt liv hjemme i stedet for at bruge sabbatåret på at rejse til Sydamerika.

»Folk kan blive triste over, at de ser sig som kedelige, og hvordan kan jeg så nogensinde få et spændende liv? Det er her, vi ser de depressive symptomer,« betoner Anne Bräuner.

Advarselslamper

For de helt unge på 15, 16 og 17 år er advarselstegnene på, at der er noget galt, at de unge har svært ved at komme i skole eller måske dropper ud af efterskolen, hvor de ikke kan være en del af fællesskabet, fordi de måske lider af social angst. Det kan også vise sig som besvær med at falde i søvn på grund af et tankemylder, som gør det svært at sove.

Det kan også være, hvis den unge begynder at undgå familiearrangementer, gymnastikopvisning eller oplever angst til eksamen, at man som forældre, skolelærer eller netværk om en ung, skal overveje, om der er noget, man skal snakke om.

»Det er rigtig vigtigt at tage imod muligheden for at få hjælp. Det, vi gør her, er jo at hjælpe med til at bryde nogle tanke- og handlemønstre, som får folk til at gøre det modsatte af det, de plejer, for at få et større perspektiv på verden,« siger Anne Bräuner.