Efter gentagne oversvømmelser har Peter og naboerne fået nok: »Det er ikke fair at lade os stå alene med ansvaret«

Det er natten til den 23. februar i år. Udenfor brøler stormen Rolf med vindstød af orkanstyrke, og Peter Gregersen er urolig. Pludselig sker det, han frygter. Stormen har nu presset vandstanden så højt op i den østlige ende af Mossø, at bølgerne for første gang nogensinde pisker ind over Alkenvej og op gennem hans have. Vandet når terrassedørene, trænger igennem og løber ind på stuegulvet.

I denne omgang slipper familien med en fire-fem spandfulde vand i stuen, og ulykken er ikke større, end at optøringen kan klares med nogle gulvklude. Især fordi gulvet i dag er støbt i beton.

Det var ikke tilfældet tilbage i marts 2020. Da havde han et lækkert plankegulv i det dengang nyrenoverede hus. Plankegulvet og en stor del af husets murværk blev ødelagt, da huset – i lighed med flere andre huse på Alkenvej – i kølvandet på stormen Laura blev oversvømmet. For Peter Gregersen betød det otte måneders genhusning, mens gulv og mure blev repareret.

»Der skete det, at Mossø i forvejen var fyldt til randen af vand. Stormen pressedde vandet ekstra op her i den østlige ende af søen, hvor vi bor. Det betød, at alt det vand, der kom fra Skanderborg Sø og fra Illerup Ådal, ikke kunne løbe ud i søen, men løb bagom i stedet og oversvømmede vores huse,« forklarer Peter Gregersen.

Forsikringsselskabet afslog at dække skaderne, fordi oversvømmelsen ikke skete under selve stormen, men først kom bagefter. Peter og to af hans naboer var dog blandt de heldige. Stormrådet vurderede nemlig, at de var berettigede til stormskadedækning.

»Men vi kan jo ikke regne med, at vi også er det, næste gang det sker,« tilføjer han.

Skurken hedder klimaforandring

Oversvømmelserne i 2020 er ikke første gang, husejerne langs Alkenvej har haft vand i stuerne. Det skete også i 2015. At det vil ske igen, er hverken Peter eller naboerne i tvivl om.

De kan med egne øjne se, at vandstanden i Mossø år for år stiger. Lige nu, hvor vandstanden i Mossø burde være lav oven på sommeren og klar til at tage imod efterårets og vinterens ekstra nedbørsmængder, står vandstanden faretruende højt. En rekordvåd september har bestemt ikke gjort situationen bedre.

For at sikre sig mod nye oversvømmelser har husejerne langs Alkenvej efter oversvømmelsen i 2020 bygget en godt kilometer lang dæmning bag deres huse, som de selv har finansieret.

»Det gjorde, at der ikke kom oversvømmelser det første år, men for et år siden, da der kom det store skybrud i starten af oktober, begyndte vandet at løbe over dæmningen. Det var helt uhørt. Vi havde jo lagt virkelig meget på dæmningen – alt det vi overhovedet måtte. Vi troede aldrig, det ville blive et problem igen. Og så holdt det kun et års tid, så stod vi i det igen og måtte ud med sandsække,« fortæller Peter Gregersen.

»Nu har vi konstant sandsække liggende klar, så vi kan være på forkant,« tilføjer han. Peter Gregersen har boet ved Mossø i 22 år, men før 2015 havde han aldrig oplevet oversvømmelser. Nu frygter han og naboerne hver eneste storm. Hovedproblemet er vandstanden i Mossø – en af Danmarks største søer.

Kæmpe afvandingsområde

»Mossø afvander et område på størrelse med Fyn. Klimaforandringer har gjort, at der nu er mere nedbør end tidligere. Samtidig er der bygget motorveje, nye boligområder, og åer er rettet ud, så vandet flyder hurtigere frem mod Mossø. Problemet er, at det ikke kan løbe ud igen i samme tempo. Resultatet er, at vi nu har en ekstrem høj vandstand i Mossø,« forklarer han.

Peter Gregersen har sammen med naboerne dannet en grundejerforening bestående af de 30-35 helårs- og sommerhuse, som er i fare for at blive oversvømmet, hver gang der kommer skybrud eller storm over Danmark. Foreningen har netop bedt om foretræde for Klima-, Miljø- og Planudvalget.

Foreningen ønsker, at kommunen skal udarbejde en nødplan for, hvordan den vil håndtere det ekstra vand, så det kan løbe væk uden at oversvømme deres boliger.

Luk skotterne op

Faktisk har de også et forslag til, hvordan problemet kan løses.

En af årsagerne til, at vandet ikke kan løbe hurtigt nok ud af Mossø, er stemmeværket ved Ry Mølle. Afløbet her er meget småt og blev bestemt ved et kongeligt dekret tilbage i 1862 – længe før nogen kendte til klimaforandringer.

Grundejerforeningens løsning går på at lade vandstanden i Mossø regulere stemmeværket ved Ry Mølle. Når vandstanden når et vist niveau, skal skotterne åbnes, så vandet hurtigere kan løbe videre op gennem Gudenåsystemet og ud i Kattegat via Randers Fjord.

»Vi har jo set, at det virker. Det var det, myndighederne besluttede at gøre i 2020, og vi så hurtigt en ændring i vandstanden, da skotterne ved Ry Mølle først blev åbnet,« konstaterer Peter Gregersen.

Som flere af sine naboer har Peter Gregersen ofte hørt folk sige, at det er hans eget ansvar at sikre sig mod oversvømmelser, når han har valgt at bo så tæt på Mossø.

»Det er ikke fair at lade os stå alene med ansvaret. Vores hus er bygget i 1959, mens problemet med oversvømmelser først er opstået nu med klimaforandringerne. Det vand, der er en udfordring for os, kommer fra Skanderborg gennem Tåning Å, fra Stilling gennem Illerup Ådal, og fra Horsensegnen gennem Gudenåen. Hvis alle kunne tage sig af deres eget vand, så havde vi ikke et problem, her hvor vi bor. Jeg kan ikke personligt tage ansvar for alt det ekstra vand, der ender her på grund af klimaforandringerne – det er et fælles problem,« understreger han.