Vinterferie for børn i Kulturhuset
Vinterferien byder som sædvanlig på masser af aktiviteter for børn og barnlige sjæle i Kulturhuset Skanderborg.
Mandag 10. februar kl. 11 optræder gruppen HeartBeat med forestillingen Lods Hans. Lods Hans er et bæredygtigt renovationseventyr og en moderne omskrivning af H.C. Andersens eventyr om Klods Hans. HeartBeat består af professionelle og begejstrede slagtøjseksperter, der kan spille levende musik på alting. Arrangementet sig til børn i alderen 4-11 år.
Tirsdag 11. februar kl. 11 spiller Ann & Aberne legende og levende musik for store og små. Ann & Aberne spiller sange som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, kreativitet og fantasi.
Onsdag 12. og torsdag 13. februar kl. 10-15 er der traditionen tro ”Lego for alle” i Nedre Foyer. Kulturhuset har masser af legoklodser og ret meget plads, så kun fantasien sætter grænser. Mens der bygges med Lego i Nedre Foyer, udstiller Lego Byggerne endnu engang på 1. sal.
Efterårsferien byder som altid på gode børnefilm i Biografen Skanderborg. Alle dage kl. 13 kan man se animationsfilmen ”Super Charlie”, mens man kl. 15 kan se familiefilmen ”Paddington i Peru”.