Tidligere lærer på Ådalsskolen ny talentchef hos DBU
45-årige Anders Gerber skal fremover stå i spidsen for talentudviklingsarbejdet på pige- og kvindesiden.
DBU har ansat Anders Gerber som talentchef for pige- og kvindesiden.
Gerber, der er uddannet lærer, var i en periode i skoleåret 2015-2016 ansat som lærer på Ådalsskolen.
Han skal nu være med til at understøtte den flotte udvikling som dansk kvindefodbold er inde i.
45-årige Anders Gerber starter som talentchef den 20. februar 2022, oplyser DBU på sin hjemmeside.
Gerber har siden august 2018 været ansat i DBU Jura & Licens som auditør, og han har i den forbindelse ligeledes været en væsentlig faktor i udviklingen og udformningen af DBU’s pige-ungdomslicens. Han fik sin UEFA Pro-licens i 2008.
Anders Gerber har bl.a. været cheftræner i Skive, cheftræner NSI Runavik på færøerne, assistentræner i Silkeborg, IF, cheftræner hos FC FYN og cheftræner i Aarhus Fremad.