Sølv og bronze ved jyske mesterskaber i Rope Skipping
Agnes og Sofie fra henholdsvis Vitved og Hørning kom hjem med medaljer om halsen.
Agnes Strandby Palm Hansen, 11 år, fra Vitved, og Sofie Sørensen, 10 år, fra Hørning, rejste glade hjem fra de jyske mesterskaber i Rope Skipping i Aalborg søndag 23. januar.
Det er dejligt, at vores træning belønner sig. Både sjippere og trænere havde en god dag, og vi er rigtig glade for dagens resultater.Mai Toldbod
Sammen med deres holdkammerater fra konkurrence-holdet i Rope Skipping fra Aarhus 1900 Gymnastik & Dans i Aarhus hentede de ikke mindre end fire sølvmedaljer og to bronzemedaljer hjem i de lukkede mesterskaber. I det åbne JM blev det til en flot 8. og 5. plads til sjipperne.
»Det er så flot,« siger Mai Toldbod, der er træner for holdet, i en pressemeddelelse, og hun tilføjer:
»Det er dejligt, at vores træning belønner sig. Både sjippere og trænere havde en god dag, og vi er rigtig glade for dagens resultater.«
Aarhus 1900 Gymnastik og Dans har tre tilbud til ropeskippere: Begynderhold, konkurrencehold og opvisningshold. Der er stadig plads på holdene.