Fortsæt til indhold

50 km i svømmebassinet gav 41.000 kr.

15 unge konkurrencesvømmere fra Skanderborg Svømmeklub trak i badetøjet og svømmede ikke mindre end 2.000 baner til sammen på 1 time.

Sport
gs

Med opbakning fra det lokale handels- og erhvervsliv har de unge svømmere sikret sig penge til at kunne lave sportslige og sociale aktiviteter sammen.

Som konkurrencesvømmer i Skanderborg bruger man mange timer i bassinet for hele tiden at jagte sekunder og forbedre sig. Aktiviteter som træningslejr og sociale aktiviteter betyder derfor meget for fællesskabet og den fortsatte udvikling af svømmernes præstationer.

En gang om året afholder klubben sponsorsvømning. Svømmerne skal selv skaffe sponsorer, der vil støtte dem i én time, hvor de skal svømme så langt de kan. Efter en time var der trætte arme og ben, men svømmerne fik sikret sig i alt 41.046 kr. En flot præstation som gør, at fællesskabet kan styrkes og dyrkes i foreningen.

Jacob Taudorf (2007) siger om svømningen »det var av med av på, men gevinsten er fed.« Frivillige forældre på bassinkanten holdt styr på de mange antal baner.

Det kan være svært selv at skulle finde sponsorer, når man er i alderen 10-17 år, men det er lykkes, og svømmerne sender en stor tak til Jumbo Transport, Munck Forsyning, Stovi, Beierholm, Salon Hair, Venther, Slothwear, Stilling køl, Slagter Byskov, Den Grønne mand, Your Voice I/S, Et Rum, Lyshygge.dk, Valuebuilding ApS, Baloo, Østbirk Murerforretning, Projektia og Normal.