Daniel snuppede DM-guldet for tredje år i træk
Med et spring på 192 centimeter kunne højdespringer Daniel Kylmäluoma Pedersen igen kalde sig danmarksmester.
I forrige weekend kunne den 15-årige højdespringer Daniel Kylmäluoma Pedersen fra Hadsten endnu engang stille sig øverst på skamlen med guld om halsen. Det er tredje år i træk, at han vinder DM.
»Det føles sindssygt dejligt, men det er også lidt surrealistisk, at jeg kan blive ved med at opretholde den titel. Specielt eftersom jeg i år er rykket op i aldersklassen 16-17 år, hvor jeg er yngst af alle,« siger Daniel Kylmäluoma Pedersen, som først fylder 16 år til sommer.
Han kunne dog godt mærke, at konkurrencen i år er steget betragteligt. Hvor han tidligere har vundet med 7-10 centimeter, så var det i år blot tre centimeter, som skilte etteren fra toeren.
Den unge Hadsten-atlet vandt med et spring på 192 centimeter, hvilket er en tangering af hans personlige rekord.
Jagter de to meter
Nu jagter højdespringeren to delmål. Det første er at springe over to meter.
»Det står lysende klart for mig - det stræber jeg virkelig efter. Jeg nærmer mig 195 centimeter, så det er bestemt realistisk,« siger han og fortsætter:
»Mit andet delmål er at slå kravene til at deltage i en stor international konkurrence - det kunne være EM.«
Oplæring i vild sportsgren fortsætter
Daniel Kylmäluoma Pedersen nåede kun lige hjem og vende fra DM i atletik, før han strøg ud af døren igen og satte kursen mod Lillehammer i Norge.
Her stod den i sidste uge på skeleton, som Daniel også dyrker. Det er en en vild sportsgren, hvor man på en slæde drøner med 110-120 km/t ned ad en bane, på maven og med hovedet først.
Som Lokalavisen Favrskov tidligere har forklaret, er den unge gut fra Hadsten udpeget som et af Danmarks nye skeleton-håb. Målet er at komme med til Ungdoms Vinter OL i 2024 i Sydkorea - og at få en top 10 placering dér.
Turen til Norge var femte gang, Daniel var afsted ”på is”, og rutinen begynder så småt at indfinde sig.
»Ja, jeg synes, at det begynder at ligge i blodet nu. Kørefærdighederne begynder at være godt på plads,« siger han.
Er det stadig lige så fedt, som de første gane, du prøvede at køre?
»Også i den grad,« lyder det med et stort smil.
At sporten ikke just er helt ufarlig, har den ihærdige sportsmand dog også måttet sande. I uge seks i Østrig måtte ambulancen nemlig tilkaldes, efter han styrtede på banen.
»Jeg fik et kæmpe slag på min hofte og havde en rædsom nat i smerter. Men jeg slap med skrækken - det skulle bare løbes væk dagen efter.«