Fortsæt til indhold

Europamestrene klar til VM i Korea

Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub er igen præsenteret, når VM i de tekniske discipliner afvikles i april i Goyang tæt på Sydkoreas hovedstad Seoul.

Sport
gs

Det var en ventet udtagelse af sidste års EM vindere, som igen i år skal deltage i freestyle team og Andreas B. Sørensen ligeledes i den indviduelle freestyle klasse for seniorer. I alt står Moo Sa til VM med 3 udøvere, en træner og en leder, så det er absolut en klubrekord.

Danmark sender ikke færre end 20 udøvere til Goyang, Korea, og heraf altså de tre lokale profiler Andreas B. Sørensen, Silja Kjølbo og Johan Fredmar. VM holdet rejser til Korea midt april, så de kan gennemgå covid-19 check og blive klar til VM stævnet 21.-24. april.

Der har længe været tvivl om VM’s gennemførelse. Men det lader til, at de koreanske sundhedsmyndigheder og arrangørerne i Verdensforbundet har fundet god løsning, så VM kan gennemføres og uden den ellers ugelange karantæne, som indrejsende i Korea ellers var pålagt.

Heldigvis kan Moo Sa’s Europamestre nu glæde sig til VM og selve opholdet i Korea, som er ganske unik og spændende som rejsemål. Landsholdet er lige nu midt i træningen op til VM og har således kun én træningssamling tilbage før afrejsen til VM.

Thomas Purup fra Moo Sa er selvfølgelig med VM holdet som assisterende landsholdstræner og Amalie Benfeldt Purup kommer til at fungere som en af landsholdets holdledere på VM turen.

Moo Sa deltager som nævnt i freestyle team med Andreas B. Sørensen, Silja Kjølbo, Johan Fredmar samt deres to landsholdskammerater Silje Ekelund og Johan Hollederer.