Golfjuniorer var på opstartstur
I weekenden 1. til 3. april var juniorafdelingen i Skanderborg Golfklub draget på opstartstur til Blokhus Golfbane. I år deltog 11 juniorer i alderen 11 til 17 år, klubbens assistenttræner og flere forældre.
Turen er blevet en tradition for spillerne. De bedste spillere skal finpudse formen inden de mange turneringer, der skal spilles i foråret og sommeren. For de letøvede er det ofte første gang de får ”græs” under fødderne i mange måneder.
Hovedformålet med turen er at styrke sammenholdet på tværs af alder og niveau.
»Selvom golf er en individuel sport, er det vigtigt, at spillerne kan hjælpe og opmuntre hinanden i løbet af sæsonen. Derfor er det en god idé, at vi tager på denne tur,« siger Morten Grue Jakobsen fra juniorudvalget i Golfklubben.
Vel hjemme igen fortsætter træningen i klubben hver tirsdag kokken. 17.