Fortsæt til indhold

Casper Pilgaard vil over isen på Ring Djursland

Den 20 årige racerkører fra Ryomgård har store forventninger til weekendens afdeling af Renault Formel 4 Danmark på hjemmebanen i Pederstrup

Sport

Det lokale motorsportsinteresserede publikum får en fantastisk mulighed for at teste den lokale racerkører Casper Pilgaards nuværende form og materiel i klassen i Renault Formel 4 Danmark , når der lørdag og søndag køres race på den 20 årige racerkørers hjemmebane i Pederstrup, berømte Ring Djursland.

Casper Pilgaard har kun et mål denne weekend – og det er at fortsætte fremgangen, som 2018 sæsonen i Renault Formel 4 Danmark har budt på.

Den 20 årige racerkører fra Ryomgård har gang på gang bevist, at Ring Djursland ligger rigtig godt til ham, så målet er at komme hjem med en ordentlig stak point fra denne weekend.

Den kuperede racerbane

De seneste to sæsoner, har han kørt pokaler hjem på den kuperede asfalt i Pederstrup - en af de få kuperede racerbaner i Europa. Den er anlagt i 1965 af Jens Christian Legarth, daværende ejer af gården Søholm i Kolindsund. Han omkom på tragisk vis på sin egen bane 30. juli 1967, da han blev ramt af en løbsk bil, mens han overværede et løb fra banens inderkreds.

Casper Pilgaards hold trænede forleden på Ring Djursland i år, og selv om han ikke fik kørt så mange omgange som håbet, så gav træningen ham trods alt god erfaring.

Fakta

Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):

Lørdag

Træning 09.20

Kvalifikation 11.05

Løb 1 14.25

Søndag

Løb 2 12.05

Løb 3 14.20

Det er muligt at følge lørdagens kvalifikation samt første løb via live streaming på http://www.YouTube.com/danishthundersport, mens søndagen kan følges live på TV2 Play fra 12-17 eller også på TV2 Sport fra klokken 17.35.