Godkendt sæson: Stjærs håndbolddamer rykker op i serie 1
20 point i serie 2 sender Stjær Boldklubs damer i serie 1 fra den kommende sæson.
Det blev noget af en afslutning for Stjær Boldklubs håndbolddamer i serie 2, da holdet spillede sidste kamp, som i øvrigt ikke havde nogen betydning for truppen.
Serie 2 damerne havde nemlig allerede sikret sig oprykning, da de mødte Brabrand IF 2 på udebane. Stjærdamerne var allerede gået på ”ferie”, hvilket man især kunne se på afslutningerne. 15 100 procents chancer blev brændt i kampen, som alligevel endte med en 10 måls sejr til Stjær.
Kampen endte 7 - 27 til Stjær BK, og serie 2 damerne kan nu sammen med deres træner Lars Mørk se tilbage på en sæson, der er godkendt med tre oprykninger.
Serie 2 damerne spiller i den kommende sæson i serie 1. Denne sæsons serie 3 hold endte på en andenplads i puljen, hvor Solbjerg IF fik et enkelt point mere.
Efter en kort påskeferie begynder holdet at træne igen tirsdag. Den 4. juni deltager Stjærs håndbolddamer i et stort håndboldstævne, som afvikles i Stjær.