Fortsæt til indhold

Danmarksmestre fra Grenaa Badminton Klub

Medaljer til unge badmintonspillere med hjem fra Grindsted.

Sport

Der er blevet afholdt Victor DMU for ungdomsrækkerne i badminton i Grindsted. Her deltog en række ungdomsspillere fra Grenaa Badminton Klub, og igen lykkedes det at hive medaljer med hjem til klubben.

Silje Brandt Grønbæk fik bronze og Sophia Brandt Grønbæk fik to guldmedaljer med hjem. Pressebillede

I U9 rækken blev det til bronze i damedouble til Silje Brandt Grønbæk, og i U11D rækken vandt Sophia Brandt Grønbæk guld i både mix- og damedouble. I U15B vandt Rasmus Honoré Brøgger og Xander Møller Adamsen ligeledes guld i herredouble.

Har man lyst til at prøve kræfter med badminton spillet, så har Grenaa Badminton Klub hold for alle aldre og niveauer.