Fortsæt til indhold

Ligaspillere lærte fra sig i Stjær: »Sjovt at træne med de gode«

Håndboldafdelingen i Stjær Boldklub havde fint besøg.

Sport
ear

Tre ligaspillere fra Skanderborg Aarhus Håndbold besøgte forleden håndboldskolen i hos Stjær Boldklub.

Det var højreback Jonatan Mollerup, målmand Kristoffer Laursen og stregspiller Thor Christensen.

I en pressemeddelelse fra Skanderborg Aarhus Håndbold oplyses det, at de tre ligaspillere hver havde moduler indenfor deres spidskompetence: Jonatan på afslutningsøvelser, Thor på forsvarsøvelser og Kristoffer på målmandsøvelser.

Der var god respons fra deltagerne på håndboldskolen. De hyggede sig, var nysgerrige på de besøgende ligaspillere, og de ville gerne lære tips og tricks.

»Det er spændende og sjovt at træne med nogle gode spillere, fordi man gerne selv vil blive bedre,« sagde Liva på 9 år, som blandt andet lærte at lave gode hopskud og ditto mål.