Julie Leth vinder EM-bronze
Cykelrytteren fra Mårslet har igen vundet metal til Danmark.
Forleden beviste aarhusianske Julie Leth endnu en gang at hun, sammen med makker Amalie Dideriksen, hører til i den absolutte verdenselite i parløb i banecykling.
Ol-sølvvinderne vandt nemlig EM-bronze i München i parløb.
Som løbet udviklede sig var chancerne for en dansk medalje små, da det danske par halvvejs gennem løbet ikke havde ret mange point på kontoen og samtidig blev sat tilbage af en punktering. Men de danske sølvmedaljevindere fra OL i fjor beviste at erfaringen og udholdenheden ikke fejler noget, og satte et angreb ind i løbets sidste del, som nær havde resulteret i en dansk guldmedalje.
Et stærkt forsvar i feltet af det Italienske par betød dog, at danskerne ikke fik vundet en omgang til feltet, og dermed endte løbet med et sæt bronzemedaljer.
Vi håber, at Julies mange flotte resultater kan være med til at øge opmærksomheden på vores aktiviteter og vigtigheden af at have en velfungerende cykelbane i Aarhus.Johannes Ollerup Sall, formand for Aarhus Cyklebane
I de senere år har Danmark markeret sig ekstraordinært flot i parløbsdisciplinen, og med EM-bronzen beviser Julie Leth, som er født og opvokset i Mårslet, at Aarhus fortsat er en vigtig faktor i dansk banecykling.
Aarhus har i over 100 år været et dansk kraftcenter for banecykling.
Med det kommende storstilede Kongelundsprojekt, hvor det er endnu er uvist, hvilken rolle en cykelbane kommer til at spille en roller, mener formanden for Aarhus Cyklebane, Johannes Ollerup Sall, at man har alletiders mulighed for at cementere byens position, og sikre fremtidens ryttere optimale betingelser for at hente endnu flere internationale medaljer hjem til Aarhus og Danmark.
»Vi har til stadighed, som den eneste sportsgren i Aarhus Idrætspark, stadig ikke fået en 100 procents garanti for, at der fortsat er en plads til os fremadrettet. Det er naturligvis ganske uacceptabelt, og vi håber, at Julies mange flotte resultater kan være med til at øge opmærksomheden på vores aktiviteter og vigtigheden af at have en velfungerende cykelbane i Aarhus,« siger han i en pressemeddelelse.