Fortsæt til indhold

Her skal han bo: Flemming Povlsen køber nyt hus

Flemming Povlsen og frue har købt nyt hus.

Sport
jro

Fodboldspilleren Flemming Povlsen og hustruen Dorte har købt et nyt hus.

Ifølge Se og Hør har parret skrevet under på en villa på 126 kvadratmeter i Aarhus-forstaden Højbjerg formedelst 7.495.000 kroner.

Med det huskøb kan Povlsen-parret angiveligt stikke en god portion penge i lommen.

Sidste år solgte de nemlig deres villa, der også lå i Højbjerg, til 12.450.000 kroner.

Det er ifølge bladet 10 millioner mere, end de gav for huset 23 år før.

Flemming og Dorthe Povlsen rykker ind i nyt hus til oktober. Foto: Ernst van Norde.

Begyndte i forstaden

55-årige Flemming Povlsen begyndte sin karriere i forstadsklubben Viby IF og flyttede herefter til AGF.

Siden blev han professionel i udlandet - og spillede i blandt andet i PSV Eindhoven i Holland og Borussia Dortmund i Tyskland.

Hans professionelle karriere sluttede i 1995.

Parret skal overtage huset 1. oktober.