Fortsæt til indhold

Gode løb for Randers Cykleklub

Sport
sra

Lørdag den 24. september blev der kørt landevejsløb i regnvejr og på brosten ved Tønder, og dagen efter sluttede sæsonen i Sønderborg med årets sidste landevejsløb i det jyske.

Randers Cykleklub af 1910 deltog med flere ryttere, og det blev blandt andet til triumf i Sønderborg for Magnus Øglend, der sad i udbrud det meste af løbet og efter en stærk spurt kunne køre over stregen som vinder i D-klassen.

Dermed sikrede han sig også nok point til at kunne starte i C-klassen i næste sæson.

Podiepladser blev det også til for Felix Würtz Ingvardsen, der i Tønder tog tredjepladsen i U13-klassen, og for William Alexander Dahl Karstoft, der i Sønderborg endte på en flot andenplads i U11-klassen.