Kendt sportsprofil ramt af uhelbredelig kræft
»Det går ikke væk,« fortæller han.
jro
Aab-profilen Lynge Jakobsen har uhelbredelig kræft.
Det skriver Tipsbladet, der har oplysningerne fra programmet ”Fremkaldt” på Radio4.
71-årig Lynge Jakobsen spillede på Aab’s førstehold i 1970’erne og blev senere sportschef og sportsdirektør i samme klub.
Og fremtidsudsigterne er ikke lyse.
»Det går ikke væk. Men det har stået stille i et stykke tid, og så længe er jeg glad. Vi har det sådan i vores familie, at vi er meget tilfredse med, at vi altid bliver taget fra toppen, og så længe det er tilfældet, skal vi ikke pylre,« siger Lynge Jakobsen i programmet.
Lynge Jakobsen stoppede som sportsdirektør i klubben i 2013 og udtrådte af bestyrelsen i 2021.