Status på fantastisk sæson i Hørning Floorball
Ved generalforsamlingen i Hørning Floorball Klub blev Simone Rohde Hansen kåret som Årets ildsjæl.
Hørning Floorball Klub har netop afholdt generalforsamling efter en fantastisk sæson efter en på alle måder – og for alle noget anderledes Corona år, lyder det i en pressemeddelelse fra klubben.
Klubbens 1. division damehold vandt igen 1. division sydvest – nåede endda mesterskabet uden at tabe kampe.
I pokalen tabte holdet til elitehold fra Aarhus Floorball Klub og missede derfor final four på målstregen. Herreholdet tabte efter to flotte sejre mod Sunds og mistede tilsvarende Final four. Til gengæld vandt herrerne både 3. division Midtjylland samt hentede sejren i Øst Kyst Lige mod Silkeborg i sidste finalekamp. Flot af en klub hvor motionen er i højsæde, nye løbende starter og kampe blot er et ekstra kolorit på træningen, lyder det videre.
Årets ildsjæl
Børne- og ungdomsholdene er inde i en rivende udvikling, og et af de første børn i klubben blev senere hjælpetræner og har siden været central person i hele det at bygge ungdomsholdene op.
»Ligeledes er Simone Rohde Hansen altid klar, når der skal ydes i klubben, om det er etablering af lagerrum eller ved dommerbord, og det er med stor ære at Simone Rohde Hansen tildeles titlen: Årets ildsjæl,« meddeler klubben.