Energikrise betyder fakler og batteridrevne kæder til lysløb
Årets lysløb, som Aarhus 1900 Atletik og Løb arrangerer, bliver afholdt som planlagt. I år med mere fokus på ikke at sende et forkert signal midt i en energikrise.
Kan man overhovedet afholde et lysløb, når en igangværende energikrise får alle til at tænke over, hvordan man kan spare flest penge på strømmen?
Spørgsmålet har meget naturligt rumsteret hos Aarhus 1900 Atletik og Løb, hvor man er kommet frem til, at det sagtens kan lade sig gøre – så længe man tænker over, hvilket signal man sender.
Derfor bliver årets lysløb gennemført med hovedsageligt fakler og batteridrevne lyskæder. Det blev første gang afholdt sidste år, som en del af Kamstrup Nytårsløbene. Dengang var det med en glæde over at se lys for enden af corona-boblen. I år er der et andet og lige så aktuelt budskab med løbet.
”Det er et anderledes løb, som er rigtig fedt at være med til. Vi går ind i en mørk tid, og med krig og krise vil vi gerne bringe lyset frem i mørket,” fortæller Ditte Sofie Søndergaard, som er klub-, event- og udviklingsmedarbejder hos Aarhus 1900 Atletik og Løb.
Løb gennem tivoli
Det er 24. november, at lysløbet bliver skudt i gang. Ruten er en 2,5 km rundstrækning, hvor der bl.a. løbes igennem Tivoli Friheden. Det helt særlige er, at parken er lukket for publikum, så det kun er de mange løbere, der i mørket kan opleve de flere tusinde julelys.
”Det var en rigtig fed oplevelse sidste år, hvor folk pyntede sig selv med lyskæder, hvilket var rigtig fint,« fortsætter Ditte Sofie Søndergaard.
Sammen med sine kolleger i atletikklubben sørger hun for, at det ikke kun er i Tivoli Friheden, at man som løber bliver mødt at lys. Resten af den 2,5 km lange rute vil således være udsmykket med fakler, knæklys, levende lys, batteridrevne lyskæder samt »meget få kæder, som kører på el for ikke at sende et forkert budskab,« som Ditte Sofie Søndergaard selv formulerer det.
Hun påpeger desuden, at lysløbet er for alle uanset erfaring med at løbe.
»Ruten har en længde, så man også kan gå den, hvis men helst vil det,« fortæller Ditte Sofie Søndergaard.