Opløftede nederlag til Skanderborg-damer
Håndbold Skanderborg Håndbolds ligadamer har indledt sæsonen med flere afklapsninger, men weekendens kamp blev en opløftende affære, selv om det blev til et nederlag til Silkeborg-Voel.
"Vi er konkurrencemennesker, og derfor stiller vi os aldrig tilfredse med at tabe kampe. Men vi er rigtig godt tilfredse med præstationen. Gennem næsten alle 60 minutter leverer alle spillere en rigtig god indsats, hvor vi får spillet os til gode chancer, taget nogle gode returløb og ikke mindst overholdt aftalerne defensivt. Det gav ikke en sejr i dag, men stor ros til pigerne for en flot indsats. Nu skal vi tilbage på gulvet og levere yderligere koncentrerede indsatser til træning, så vi er klar til en ny kamp på lørdag i Vendsyssel ” siger træner Peter Jagd, der kunne se Stine Kristensen blive kåret til 'kampens spiller'.
Skanderborgs målscorere: Stine Baun 6, Sofia Deen 3, Stine Kristensen 3, Melina Kristensen 3, Caroline Rasmussen 2, Emilie Ytting 2, Katrine Larson 2, Sarah Stougaard 2, Sarah Kirkeløkke 1 og Mathilde Storgaard 1.
cns