Fortsæt til indhold

AGF vinder over Horsens for sjette gang i træk

Sport
Arkiv

AGF tager de tre point med en sen scoring af Kevin Diks og får samtidigt stimen af Superliga-sejre over Horsens op på seks kampe i træk. Og AGF's højreback noterer sig dermed for sit andet Superliga-mål i sæsonen.

Ved stillingen 1-1 kom sejrmålet ved, at Alexander Munksgaard kaster et langt indkast ind i Horsens-feltet, og bolden bliver forlænget til Kevin Diks, der på ekvilibristisk vis sparker bolden i mål!

Med Gift Links' mål kort før pausen kan AGF skimte sejren i Horsens.

Værterne kom ellers bedst ud til kampen og dominerede i det første kvarter. Her blev det til en lille håndfuld hjørnespark og nogle forsøg forbi mål.

Tættere på kom Horsens dog ikke, og efterhånden overtog AGF initiativet.

Alligevel havde gæsterne svært ved at komme til reelle målchancer, før fem minutter før pausen.

Her var Patrick Mortensen og Kevin Diks tæt på at prikke bolden ind ved bagerste stolpe, men Horsens slap med skrækken.

Kort efter dukkede Gift Links dog op og sparkede bolden i mål med kampens første forsøg inden for rammen.