Stor succes i Ry Tennisklub
Tennis Ry Tennisklub har afholdt finaler i klubmesterskaberne. For at finde finalisterne har der været spillet 60 kampe, - det er rekordstor opbakning, således deltog en tredjedel af klubbens medlemmer i turneringen.
Dagen startede med rundstykker til alle, og i det fine vejr var en stor del af klubbens medlemmer mødt op for at følge de spændende kampe.
Ry Tennisklub har i år haft stor medlemstilgang, især har ’familie-tennis’ været en stor succes, hvor familierne kan træne og spille sammen, - en gang om måneden afsluttes træningen med fællesspisning.
I 2017 var der således 105 medlemmer og i 2019 var dette tal steget til 185, heraf er der 58 juniorspillere. Sammenlignet med andre klubber er det en meget flot fremgang for klubben.
Medlemstilgangen skyldes flere forskellige tiltag, bl.a. får nye medlemmer både tilknyttet en mentor og gratis træning, og så har klubben et særdeles godt socialt miljø.
Resultaterne
A-rækken
Damesingle: Karen Hauberg-Lund
Damedouble: Karen Hauberg-Lund og Helle Strømkjær
Herresingle: Brian Nymann
Herredouble: Peter A. Thomsen og Frank Porsgaard
Mix-double: Lærke Klitgård og Frank Porsgaard
B-rækken
Herresingle: Thomas Nørgaard
Herredouble: Hans Jørgen Bendixen og Per Hjuler
Mix-double: Jette Hauberg-Lund og Hans Jørgen Bendixen
C-rækken
Damesingle: Inger S. Nymand
Herresingle: Jan Aaes
Mix-double: Inger S. Nymand og Palle Larsen
cns