Fortsæt til indhold

Karateklub fejrer fødselsdag med træning

Den står på fællestræning, når Thors Karate fylder år

Sport
Arkiv

Navne Et års fødselsdag hos Thors Karate.

Klubben kan i starten af februar fejre ét års fødselsdag. Det var Sensei Arvo Oinask, der er chefinstruktør i klubben, der startede klubben for et år siden i byen Thorsager. Han har lagt meget energi og mange timer i opstarten af klubben og i dag er der allerede omkring 50 medlemmer i alderen fire til 60 år.

Fødselsdagen fejres med en stor fællestræning mandag 18. februar. Her er nye interesserede også velkommen til at prøve at deltage.

Højt humør

"Det er træning med højt humør og sved på panden. Karate giver god kondition, bedre balance og koncentration – og selvtillid. Karate er en optimal måde at lære selvforsvar på! Der trænes tre gange om ugen – mandag, onsdag og fredag og der tages hensyn til alder og grader," skriver Thors Karate i en pressemeddelelse. Der findes flere slags hold: Tumlerate – et hold for de mindste og deres forældre, begynderhold til både voksen og junior og endelig det øvede hold, hvor man lærer flere grundteknikker og de mere avancerede sider af kampkunst karate.