Formandsskifte i HI Skanderborg
Rasmus Rømer tager over for Stig Jacobsen
Efter mange års tro tjeneste som formand for klubben HI Skanderborg Volleyball, har Stig Jacobsen valgt at gå af som formand.
"Jeg har været her i mange år og det er vist på tide at lade de 'unge' komme til," siger Stig Jacobsen.
Stig fortsætter i øvrigt stadig sin gloværdige karriere som spiller i klubben mange år endnu. Han er klubbens absolut ældste medlem med en alder på 67.
Den nye formand Rasmus Rømer har været medlem i klubben i mange år og har valgt at tage formandsposten efter Stig.
Rasmus vil sammen med resten af bestyrelsen forsøge at øge medlemstallet i HI Skanderborg Volleyball. Der er en masse tilflyttere til Skanderborg og omegn, hvor det er oplagt der må findes nogen, der har spillet volleyball tidligere og som ønsker at genoptage volleyball på motionsniveau.
cns
Fritfelt