Seriefodbold: TRIF lagde fra land i sæsondebut i Serie 3
Det unge TRIF-mandskab kunne nemt have smidt alle tre point til IF Midtdjurs i sæsonens første kamp, men på to mål i slutfasen bjergede gæsterne en 2-1 sejr i land
Et ungt TRIF-mandskab startede sæsonen fredag aften på kunstgræsbanen AC Huse Park i Ryomgård med at besejre IF Midtdjurs med 2-1 i en til tider velspillet og tempofyldt kamp.
Hjemmeholdet førte ellers 1-0 ved pausen, da talentfulde Anel Alagic flot udnyttede et frispark i 1. halvleg til at sparke kuglen direkte i mål.
Det unge TRIF-mandskab, som var startet særdeles søvnigt med en hurtighed i boldomgangen, der ikke imponerede, pressede på i det sidste kvarter af 1. halvleg, hvor ikke mindst den driblestærke, smarte og lynhurtige venstrekant Frederik Odgaard flere gange kom til indlæg, men inde foran mål var TRIF-spillerne meget ubeslutsomme eller fraværende.
To afgørende sekvenser
To sekvensener efter pausen kunne reelt have slukket lyset for gæsterne. Først ramte hjemmeholdets centerangriber Tobias Gudumlund overliggeren fra 25 meter, da han udnyttede en fatal misforståelse mellem TRIF-keeperen og forsvaret til at sparke dybt i bolden. Den udmærkede afslutning kyssede imidlertid overliggeren.
Ligeledes ved stillingen 1-0 sendte Arkii Malik et dommedagsskud mod mål fra en position i venstre side cirka 20 meter fra mål efter at havde snydt et par TRIF forsvarere først.
Arkii Maliks afslutning kyssede også stolpen. Det havde ellers været årets mål, hvis det søndagsskud var gået i kassen.
To unge scorede
I de sidste 25 minutter intensiverede gæsterne presset på hjemmeholdets bagerste skanser, og først udlignede Noah Overgaard, før Tobias Stenshøj Mathiessen flot pandede en hjørnesparksbold i mål. Begge målscorere har fortsat alderen til U19 fodbold.
IFM forsøgte at vende kampen ved at rykke veteranen Jonas 'Joe Simonsen fra centerforsvaret og i front, men den afgørende pasning til fyrtårnet kom aldrig.
IFM var uden den skadede anfører og fartspiller Mikkel Fanø (trykket ribben).
Venstreforsvarer Simon Pilgaard spillede en god kamp hos IF Midtdjurs, mens Frederik Odgaard og unge August Hog Laursen lyste op hos gæsterne.
De to holds sæsondebut pegede i retning af, at begge vil kunne klare sig fint i den meget lokale Serie 3 pulje.
IF Midtdjurs møder i den kommende spillerunde Ådalen på udebane på Lime Stadion, som tidligere har været hjemmebane for IFMs Martin Lindberg, mens TRIF hjemme møder Ebeltoft. Det bliver en speciel kamp for Frederik Ougaard, Noah Overgaard og Lasse Tsepo som alle har en fortid i Ebeltoft IF, ifølge assistenttræner Mikkel Melgaard.