Fortsæt til indhold

Åben petanque-dag i Vrold

Skanderborg Petanque inviterer alle indenfor 30. april kl. 10

Sport
Arkiv

Tirsdag 30. april arrangerer Skanderborg Petanque "Åben Petanquedag" på banerne i Vrold, Almuevej 1. Arrangementet er for dig, som har ingen eller måske blot lidt erfaring med petanque, men som har lyst til frisk luft og let motion.

Foreningen lover, at banerne er forårsklargjorte og i fin stand til arrangementet.

"Tag din ægtefælle, kammerat, kollega eller en bekendt under armen og kom med til en hyggelig dag på banerne," opfordrer formand Tage Kristensen, der lover at hjælpe alle på vej med hensyn til spilleregler og kasteteknik.

Foreningens formål er ved petanque og andet kulturelt virke at styrke fællesskabet og fremme det frivillige foreningsarbejde.

Foreningens medlemmer kan deltage i landsdelsforeningens turneringer og stævner, hvor de vil møde spillere fra andre petanqueforeninger, men der er også gode muligheder for at hyggespille hver tirsdag kl. 10, hvor der er "Idræt om dagen" og hvor der ofte kommer en snes spillere.

cns