Tre måneders gratis golf
NIMTOFTE
Lübker Golf Klub tilbyder en ny form for prøvemedlemskab. Konceptet hedder 'Golf eller Gratis' og henvender sig til nybegynderen, der gerne vil prøve kræfter med golfsporten på en af Danmarks bedste og flotteste golfbaner.
”Gennem det gratis prøvemedlemskab får du i hele tre måneder mulighed for at låne udstyr og være med til gratis fællesundervisning og spil på Academy Course. Det vil sige, at du ikke skal investere i medlemskab eller udstyr, før du bliver bidt af golfsporten. Der er ingen gebyrer, binding eller opsigelse. Men når man først har oplevet banen og den fantastiske natur herude, bliver man hurtigt sulten på mere, og så kan vi tilbyde fuldt medlemskab til en rigtig god pris,” siger golfmanager Michael Lynderup Kjeldsen.
'Golf eller Gratis' er gældende i tre måneder og indeholder: Gratis fællesundervisning, gratis lån af udstyr, gratis spil på Academy Course, gratis rangebolde, ugentlige Kaninmatcher og mulighed for baneprøve til DGU-Kort.
Medlem
Når man har gennemført 'Golf Eller Gratis', har man mulighed for at blive medlem hos en af Europas bedste og smukkeste golfanlæg.
gs