Fortsæt til indhold

Nørre Djurs HK på vellykket mission i Tyskland

Det nye 2. divisionshold blev nummer tre Toyota-Engelbart Cup 2018

Sport
Martin Schultz

Nørre Djurs HKs håndboldherrer, der i næste måned sæsondebuterer i 2. division, havde et både socialt og sportsligt vellykket ophold i Tyskland.

Den første dag spillede Nørre Djurs HK en træningskamp mod Oldenburg og vandt med 28-23 efter en god kamp. I Toyota-Engelbart Cup 2018 blev Nørre Djurs HK en samlet nr. 3 efter at have vundet tre ud af fem kampe.

”Vi missede finalen, da vi tabte med et mål til nedrykkerne fra 3. Bundesliga, og vi tabte en anden kamp med tre mål,” fortæller spillende sportschef Nicolaj Danefeld fra Nørre Djurs HK.

To af de hold danskerne mødte var med semiprofessionelle spillere.

”Vi kan være ganske tilfredse med resultatet, da vi brugte hele vores trup på 15 spillere,” siger Nicolaj Danefeld.