Succes-opvisning i Herskind
Fem hold og en masse tilskuere trodsede forårssolen
Arkiv
Søndag skinnede solen for næsten første gang i år dejligt fra en skyfri himmel, men det afholdt ikke folk i Herskind og omegn i at søge mod Herskindhallen til den årlige gymnastikopvisning i Herskind Boldklubs gymnastikafdeling.
Hele fire lokale børnehold og et gæstehold fra Hammel stod spændte klar til at vise det store publikum, hvad de havde lært.
“Det var en super opvisning, og man kunne se, at gymnasterne havde lært en masse nyt i løbet af sæsonen. Vi sluttede af med kaffe, boller og kage, inden alle kunne tage hjem og nyde resten af søndagen,” lyder det fra Herskind.
cns