Fortsæt til indhold

Sikker og stor pokalsejr til Skanderborgs herrer

Skanderborgs herrer kørte Hjallerup fra 2. division over og er klar til 7. runde af pokalturneringen

Sport
Arkiv

Santander Cup 6. runde Hjallerup IF – Skanderborg Håndbold 26-41 (12-20)

Mål for Skanderborg: Andreas Væver 8, Minik Dahl Høegh 5, Kristian Bonefeld 5, Jonas Eichwald 5, Frederik Ladefoged 5, Nikolaj A. Nielsen 5, Kasper Irming 3, Mike Haack 2, Jonas Samulesson 2, Martin Mauer Larsen 2.

Skanderborgs ligaherrer vandt uden problemer 41-26 ude over Hjallerup, tophold i 2. division, i 6. runde af Santander Cup.

En godt fyldt Hjallerup Hal med en 3-400 pokalsensationslystne nordjyder fik ikke, hvad de kom efter. Efter fire minutter var Skanderborg foran 4-1, og derfra var alt håb og chance for en artig pokaloverraskelse forsvundet. Frederik Ladefoged blev fra start fodret med fine indspil og fik scoret 5 mål indenfor de første 13 minutter, hvorefter han blev hevet ud af kampen og kom ikke sidenhen på banen igen. Her tog Nikolaj A. Nielsen over og han kronede også en god indsats med samme antal mål, dog på de resterende 47 minutter.

LÆS OGSÅ: Grøn sejr i det vildeste drama

Skanderborg er nu kun to sejre fra Final 4, men modtander bliver fremover dog noget sværere. Nu gælder det kvalifikationsspillet og kampen om en ny 888Liga billet og kampen om 75.000 gode danske kroner. Første kamp er på Fælleden 11. april kl. 18.30 mod Ribe-Esbjerg.

Kilde: Skanderborg Håndbold