Bakken Bears hyldes i dag i Rådhustårnet
De nykårede danske mestre fra Bakken Bears hyldes i dag i Aarhus
Bakken Bears vandt mandag det danske mesterskab for 15. gang siden 1997, og den bedrift bliver tirsdag markeret i Aarhus. Klokken 14.05 bliver holdet fejret i Rådhustårnet, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
”Bakken Bears er toppen af dansk basket – ja faktisk er de også et europæisk tophold. Jeg glæder mig til at hylde dem på hele byens vegne, og hvad er mere passende end at det sker på toppen af Aarhus,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad i pressemeddelelsen.
Klubbens danske mesterskab mandag aften var i øvrigt det 16. af slagsen i dens historie.
Lokalavisen Aarhus er med, når Bakken Bears i dag hyldes. Følg med her på siden eller på Facebook.
jwh