Rekordernes NM for Sjelle-Skjørring IF judo
Klubben fik tre medaljer med hjem fra Hillerød
Sjelle-Skjørring IF judo havde fem kæmpere med til de nordiske mesterskaber i Hillerød i weekenden, og med to medaljer af sølv, en af bronze samt en 7. plads opnåedes det bedste resultat i klubbens historie.
Amira Sadek deltog i U-18 57-63 kg og på dispensation, da hun er U-15 kæmper. Amira havde to gode kampe, som hun desværre tabte. Men det giver god erfaring i turneringer i den kaliber, som NM er.
Sølv til Niclas
Niclas Lindholm deltog i U-18 81-90 kg og havde en rigtig god dag, Niclas tabte en kamp, men vandt resten, og så var sølvmedaljen hjemme.
Thomas Hansen og Christian Hæstrup deltog i senior-rækken i 73-81 kg. Christian Hæstrup havde 6 kampe, hvor den sidste kamp var bronzekampen, som han vandt.
Thomas Hansen havde 5 kampe, men desværre var det ikke lige Thomas' dag. Denn sidste kamp var bronzekampen, som han desværre tabte og endte med en 7. plads.
Karsten Kaspersen deltog i veteranklassen over 50 år i 81-90 kg. Han vandt alle sine kampe på nær den sidste, og dermed gav dagens anstrengelser en sølvmedalje.
cns