Fortsæt til indhold

Superliga-programmet på plads: AGF starter ude mod mestrene

AGF skal en tur til Herning i første spillerunde af Superligaen

Sport
Arkiv

Det er altid vigtigt at få en god start på en ny sæson, så en trup kan få tanket noget selvtillid.

Det har AGF bestemt også mulighed for at få i den kommende sæson, men de hvidblusede, der sluttede 17/18-sæsonen så fornemt, bliver kastet i ilden fra start i den kommende sæson.

Første runde byder nemlig på de forsvarende mestre fra FC Midtjylland i Herning.

Når kampen mod guldholdet er overstået, venter endnu en svær udfordring i form af bronzevinderne fra FC Nordsjælland, der kommer besøg i sæsonens første hjemmekamp for AGF.

Der er endnu ikke sat præcis datoer og spilletidspunkter på, men mon ikke aarhusianerne atter må berede sig på en hel del mandagskampe.

Alle 26. runder i grundspillet er på plads. I de sidste tre kampe står den på Vendsyssel FF, OB og AaB. Se hele programmet her.

AGF i Superligaens første 10 runder:

  • Runde 1: FCM vs. AGF
  • Runde 2: AGF vs. FCN
  • Runde 3: VB vs. AGF
  • Runde 4: AGF vs. SJE
  • Runde 5: RFC vs. AGF
  • Runde 6: AGF vs. FCK
  • Runde 7: HOB vs. AGF
  • Runde 8: AGF vs. VFF
  • Runde 9: ACH vs. AGF
  • Runde 10: AGF vs. BIF

dp