Fortsæt til indhold

Bakken Bears er historisk videre i Europa

Bakken Bears er videre til 1/8-finalerne i FIBA Europe Cup efter en sejr på udebane over KK Mornar Bar fra Montenegro

Sport
Arkiv

Bakken Bears skrev dansk baskethistorie i går, da de på udebane slog KK Mornar Bar fra Montenegro. Med sejren er holdet nemlig videre fra gruppen i FIBA Europe Cup, og det er første gang, at et dansk hold prøver det. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: AGF henter angriber i FC København

Nøjagtigt som i den første kamp mellem holdene vandt Bakken Bears efter fem minutters overtime. Denne gang var det 87-76 efter den ordinære kamp endte 74-74.

Med sejren har Bakken Bears fire sejre i fem kampe og har allerede vundet gruppen, selvom holdet mangler den sidste kamp, der spilles på onsdag i Ungarn mod Szolnoki Olaj Szolnoki.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Mest scorende for Bakken Bears blev turneringens topscorer DeVaughn Akoon-Purcell, der scorede 22 point. Jaye Crockett Tony Bishop var en af heltene med en tre pointscoring, der udlignede til 74-74 ni sekunder før tid og han tog flere af sine i alt 11 rebounds i slutfasen.

De to bedste fra hver af de fire grupper i FIBA Europe Cups andet gruppespil går videre til 1/8-finalerne, hvor de mødes af otte hold fra Basketball Champions League. Der er lodtrækning torsdag den 8. februar, dagen efter sidste spillerunde.

jwh