Skanderborg øger i den bedste skakrække
Det ligner en Dm-titel til Team Nordea Skanderborg
Team Nordea Skanderborg ser ud til at være på vej mod endnu en førsteplads i landets bedste række, Xtracon-Skakligaen. Uden at stille i stærkeste opstilling slog Skanderborg det unge hold fra Jetsmark med 5-3 og da de nærmeste forfølgere fra Brønshøj samtidig tabte, er Skanderborg nu klart i spidsen med 6 point ned til nummer to, Brønshøj.
LÆS OGSÅ: Dansk mester når milepæl
Skanderborgs yngste spiller, 13-årige FM Jonas Bjerre, brugte kun 15 træk i dagens kamp, inden modstanderen var sat mat.
Med to runder igen skal det gå rigtig galt for Skanderborg, hvis de ikke på hjemmebane den anden weekend i marts kan hæve den store sølvbowle i luften, som tegn på at have vundet danmarksmesterskabet for hold.
cns