Fortsæt til indhold

Forløsende udesejr til ’The Green Gunmen'

Efter en super indsats blev Århus besejret hele 30-24

Sport
Arkiv

888ligaen Århus Håndbold - Skanderborg Håndbold 24-30 (12-16)

Mål Skanderborg: Jonas Samuelsson 7, Nikolaj A. Nielsen 6, Martin Mauer Larsen 5, Kristian Bonefeld 4, Frederik Ladefoged 3, Andreas Væver 3, Morten Balling 2.

Endelig! Efter så meget modgang og lige ved og næsten kom der endeligt den forløsende sejr, vi har sukket efter så længe, og så ovenikøbet i lokalopgøret mod Århus Håndbold, som vi aldrig har slået i liga sammenhæng i Ceres Arena.

Der var kun fire bagspillere til rådighed, og fra start var det Minik, Balling og Mauer der skulle lave målene i den offensive ende. Starten var lidt rusten, men det gjaldt heldigvis for begge mandskaber, hvor der var gode præstationer fra både Villadsen i Århus-målet og Laursen i den modsatte ende. Århus førte med 6-3 efter 11 minutter, og det aftvang den første timeout fra Nick Rasmussen. Ind kom Kristian Bonefeldt i bagkæden, og det skabte en del mere fart og tempo i angrebsspillet.

LÆS OGSÅ: Klart nederlag til kynisk modstander

Efter 15 minutter var der udlignet efter 4 grønne mål i træk og herefter var der bytten mål indtil det 22. minut hvor alt var helt lige ved 10-10. En storspillende Martin Mauer fik i den grad revanche efter en mindre god præstation i lørdags, og han bragte Skanderborg på 11-10 og herfra så The Green Gunmen sig ikke mere tilbage i denne kamp.

Efter pausen så man fortsat en flok fantastisk fokuserede og hårdt kæmpende flok Gunmen. Kampen udviklede sig til et spil mellem to hold, der spillede 7 mod 6 i meget store dele af kampen og stort set hele 2. halvleg. Den helt afgørende faktor var Martin Mauer, der var den spiller på banen der havde håndboldhjernen indstillet mest skarpt, og det nød specielt Nikolaj A. Nielsen godt af på stregen, hvor han fik lidt af et gennembrud i Skanderborg trøjen med 6 meget flotte mål.

Vi fik 2 point på kontoen og det kan ikke beskrives hvor stor lettelsen og glæden var i Skanderborg omklædningsrummet efter kampen. Efter SÅ mange skuffelser de seneste uger kom denne sejr som sendt fra himlen.

Kilde: Skanderborg Håndbold