Svømmere slog masser af rekorder
Det blev til masser af personlige rekorder og klubrekorder, da 12 svømmere fra Skanderborg Svømmeklub var i Kolding og deltog i stævnet Dronning Dorothea Cup.
Det var 10 svømmere fra førsteholdet og to svømmere for andetholdet, som var af sted.
De mange rekorder viser, at den vej klubben er gået med deres træning, giver fremskridt, skriver klubben i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Medaljeregn over svømmeklub
“Dette blev også kraftigt understreget, da Sofie S. Aaby Nielsen svømmede 28.98 på 50 meter fri, som også er ny klubrekord.
Hun blev skarp forfulgt af Johan Bendixen Nissen som svømmede 25.34, som er en forbedring af hans gamle klubrekord,” skriver klubben.
Ida Kjærgaard forbedrede ved stævnet sin personlige rekord med syv sekunder på 200 meter bryst. Tiden kvalificerer hende til Vestdanske Junior Mesterskaber.
Det gjorde Nicklas B. Christensen og Stine Bendixen Nissen også.
Derudover blev der sat yderligere seks klubrekorder i løbet af weekenden af svømmerne.