Floorball-unge til landsstævne
Turen gik til Frederikshavn
Arkiv
Skanderborg Floorball deltog for første gang nogensinde i det store landsstævne for ungdomshold, som blev holdt 9-11. marts i Frederikshavn med deltagelse af over 1.600 børn.
Der blev spillet kampe lørdag og søndag om det uofficielle danmarksmesterskab i alle ungdomsrækker. Skanderborg havde to u9-hold og et u11-hold med. Det ene u9-hold nåede kvartfinalen, men tabte til Jægerspris.
“Der blev spillet mange fede kampe, og vi vandt lige så meget, som vi tabte. Alle havde en god tur, og det er sikkert, vi også skal med næste år,” skriver klubben i en pressemeddelelse.
jesl