Ry-ungdom i top ved holdbadminton 17/18
Klubben stillede med otte hold, hvor flere tog 1. og 2. pladser
Ry Badminton har fået gode placeringer ved holdbadminton i sæsonen 17/18. Ry stillede med otte ungdomshold, hvor det blev til en førsteplads, flere andenpladser og en tredjeplads. Flere af holdene er dermed kvalificeret til DMU for hold, hvor de skal spille om at blive Danmarks bedste.
Syv af holdene var, hvor drenge og piger møder hinanden i kampene, men med et pointsystem som fastsætter styrke på holdene, så det giver lige kampe spillerne imellem.
Ry Badminton tilmeldte for første gang et ungdomshold 4+2, der består af fire herrer og to damer, hvor der spilles single, mixdoubler og doubler.
U13C-holdet fik en førsteplads i puljen, og drengene kunne dermed modtage medaljer efter weekendens kampe. Med på holdet var William Olsen, Gustav Eg, Tobias Kjærsgaard, Mads Beese, David Hogbarth og Aksel Lilja Korsager.
U11Dx-holdet beståede af U9- og U11-spillerne Oskar Fruekilde, Sofie Milwertz, Signe Risager, Julie Tingleff og Viktor Kronborg Friis fik en andenplads i puljen, som er billet til DMU.
U15D tabte kun til puljens nummer et og fik dermed en andenplads i puljen. Holdet bestod af Marinus Plesner Skårup, Simon Gosvig, Nikolaj Haaning Eibye og Anton Haarup Bendixen.
Mange tætte kampe
U15A-holdet fik også en andenplads. Flere kampe i sæsonen endte i golden sæt, hvor Ry spillerne holdt hovedet koldt og fik de eftertragtede point. Holdet bestod af Jesper Møller Busk, Simon Randrup, Mikke Højgaard, Johan Karlskov og Kasper Zacho.
U17/19 M/A-holdet var kommet i en pulje med mange tætte kampe. De tre øverst placerede hold endte uafgjort i point, og scoren endte med at give Ry spillerne en andenplads. Holdet bestod af Simon Dall Frandsen, Nickolaj Dührr, Lars Søndergaard, Sophus Dam-Tholstrup, Victoria Arbjerg og Louise Lukassen.
U17/19C-holdet bestående af Caroline Kjærgård, Caroline Schou, Caroline Skovby, Victoria Arbjerg og Alberte Noesgaard spillede sig til en tredjeplads.
jesl