Fortsæt til indhold

De fester endnu i Nørager

Landsbyklubben er tilbage i Serie 1 efter lørdagens 2-0 sejr over Bjerringbro

Sport
Af Lars Norman Thomsen

Tidligere landstræner Richard Møller Nielsens berømte bonmot om, "at der bliver gang i sagerne og sang i gaderne" kom fuldt ud til udtryk lørdag eftermiddag og natten med i Nørager, hvor der blev festet på "Futten", det lokale cafeteria, til langt ud på de små timer efter, at byens fodboldstolthed, førsteholdet i Serie 2, med 2-0 sejren over Bjerringbro havde sikret sig oprykning til Serie 1.
Fodboldafdelingen havde sat alle sejl til for at skabe de rigtige rammer om kampen i Bjerringbro Idrætspark. En minibus fragtede spillerne til kamparenaen, og en dobbeltdækker med plads til 75 passagerer fulgte efter. Alle pladser i bussen var besat.
Desuden kørte mange til Bjerringbro i egne biler, så et pænt stykke over 100 fans var på lægterne, da et tændt Nørager-mandskab løb på banen.
"Jeg råbte højt i omklædningsrummet inden kampen, for jeg kunne godt både høre og mærke på spillerne i bussen på vej til Bjerringbro, at de regnede med, at det ikke kunne kikse, men jeg tror de forstod alvoren, da jeg mindede dem om, at det ville være tudetosset at undervurdere Bjerringbro og bare tro, at alt kom af sig selv," siger cheftræner Allan Haslund.

Scoring inden pausen

Hjemmeholdet havde nemlig masser at spille for. Bjerringbro kunne med en sejr vinke farvel til nedrykningsspøgelset, medens holdet i tilfælde af uafgjort eller nederlag var afhængige af resultatet mellem Vivild og Kolind-Perstrup. Så ville en sejr til Vivild betyde goodby til Serie 2 for holdet fra byen med Grundfoss som altdominerende virksomhed.
"Vi startede meget nervøst i de første tyve minutter, hvor pasninger og tæmninger slet ikke sad i skabet, men heldigvis var Bjerringbro ikke bedre og spillede kun med lange bolde, som det var let at dæmme op for," siger Allan Haslund.
Mod slutningen af første halvleg fik hjemmeholdet vist sin keeper ud i ti minutter, fordi han tog med hænder uden for feltet.
Det efterfølgende frispark kanonerede Ole Jensen mod den rektangulære ramme, og riposten sparkede Daniel Sortkjær sikkert i mål.
Det skabte ro på banen og larm på tilskuerpladserne.

Oles søndagsskud

Nørager kunne gå til pause foran 1-0, og det var tydeligt, at spillerne kom ud til anden halvleg med mere power og tro på, at en koncentreret indsats i de sidste 45 minutter ville få champagnepropperne til at springe.
"Vi burde have lukket ballet i det første kvarter, hvor vi dominerede og spillede os frem til flere chancer," noterer Allan Haslund.
Der skulle et nyt frispark til at skabe grobund for den forløsende 2-0 scoring. Efter 20 minutter blev Nørager således tilkendt et frispark i en afstand af 25 meter til målet.
Ole Jensen blev igen rullet frem som en anden kanon, og træfsikkerheden svigtede da heller ikke hos spilleren med den klart mest økonomiske spillestil i Nørager.
På en halvkold efterårslørdag sendte Ole Jensen et søndagsskud afsted, der både kysede overligger og målstolpe, før bolden lagde sig tilrette i netmaskerne uden, at en eneste på stadion nåede at blinke. Rygters Bureau fortæller, at den lokale maler måtte hidkaldes søndag for at male overligger og stolpe, der så noget medtaget ud efter at have smagt Ole Jensens kanonkulgle.
"En perle, klart årets mål," lyder det fra Haslund, der i slutfasen brugte sine sidste to indskiftninger. Først blev Ole Nielsen sendt på banen, og lidt senere Ronnie Bruun. Lasse Jensen kom allerede på banen efter 35 minutter som afløser for Steffen Klintø.

Resten var en lang fest

Da dommerens fløjte havde lydt var der selvfølgelig kæmpe jubel i Nøragers lejr. Champagnen flød i stride strømme, øllerne kom frem og en enkelt Gajol havde også fundet vej til omklædningsrummet.
Træner Haslund fik den obligatoriske lufttur, medens Bjerringbros spillere sjoskede i omklædningsrummet vel vidende, at Vivild havde vundet 3-1 over Kolind-Perstrup, og dermed sendt Bjerringbro ned i Serie 3.
"Da vi kom hjem til Nørager var der modtagelse ved "Futten" og fællesspisning. De forstår sgu' at feste i Nørager," griner en veltilfreds Allan Haslund, der sent ud på natten blev kørt hjem til Allingåbro og familien.
Søndagen blev brugt til at pleje en naturlig ømhed i håret og ellers reflektere over efterårets turnering som endte med den ultimative triumf.
"Vi har arbejdet hårdt for det, og vi vinder mange kampe på vores fysiske form og vores evne til at spille som et hold," siger Haslund, der netop mener, at holdet er stjerne hos Nørager.
"Der er flere hold i Serie 2 som på papiret har en stærkere trup end os, for eksempel Kolind og Hadsten, hvis man kigger på spillernes individuelle kvaliteter og bredden i truppen, men vi har bare formået at holde fokus og udnytte vores fysiske form til at kunne køre på i 90 minutter, og det har vi afgjort mange kampe på," lyder cheftrænerens forklaring på, at landsbyen med 300 indbyggere nu skal spille med i Serie 1.