Fortsæt til indhold

Nordea Fonden støtter fodboldafdelingen

Fodboldafdelingen i HOG har fået penge til rekvisitcontainer og fliser

Sport
Erling Baastrup

Filialdirektør Mette Dam fra Nordea i Hinnerup overrakte i starten af november en check på 10.000 kr. til fodboldafdelingen i HOG. Beløbet er øremærket til en container til fodboldafdelingens rekvisitter og til fliser foran containeren.
Kampfordeler i fodbold og sponsorkontaktperson i HOG, Magnus Nielsen, tog imod checken på klubbens vegne.
Magnus Nielsen fortæller, at det længe har været et stort ønske fra fodboldspillerne, at de havde en container mere til opbevaring af alle de rekvisitter, som spillere og trænere bruger i forbindelse med træningen. Samtidig har det været et stort ønske, at der blev lagt fliser fra stien og ind til containerne, så de kunne komme ind for at hente rekvisitterne uden at vade i en større mudderpøl.