Fortsæt til indhold

God weekend for Team Favrskov Badminton

Sport
Erling Baastrup

Team Favrskov Badmintons 2.-hold fik i weekenden endelig sin første sejr og 3 point på kontoen. Det skete på hjemmebane mod lokalrivalerne fra Sabro. Sejren var yderst vigtig i bestræbelserne på at undgå nedrykning i denne sæson. Kampen bød på mange tætte kampe og 3.sættere, men spillerne formåede at vinde 8-5. Næste kamp afgør hvor mange point, holdet skal have med over i slutspillet.
3.-holdet var også i aktion, men her blev det til et 3-8 nederlag til Aarhus AB.
1.-holdet spillede ligeledes en vigtig kamp ude mod VIK, som skulle vindes for at fastholde topplaceringen i Jyllandsserien. Og holdet skuffede ikke. Det blev til en 10-3 sejr, og nu venter sæsonens hidtil vigtigste kamp 7.december mod Grenå på hjemmebane, som er en direkte duel om 1.-pladsen i puljen. Vinderen af denne kamp vil indtage 1.-pladsen i puljen inden sidste runde efter nytår. Kampen bliver spillet i Rønbækhallen 7.december kl.13.00.