Uenighed om svømmepenge
Man er nu nået til model 5c i føljetonen om fordelingerne til Hinnerup Badet og Hammel Svømmehal.
Som udgangspunkt får de to svømmesteder det samme til børn, skoler, børn og andre kommunale institutioner, nemlig 750 timer.
Problemstillingen handler om en skævhed, der består i, at i Hammel Idrætscenter anvendes foreningstimer til baby- og familiesvømning, og i Hinnerupbadet udbydes disse aktiviteter kommercielt.
Den anden store forskel er, at i Hinnerupbadet optager den voksen- og hensyntagende undervisning mange
af foreningstimerne. Det betyder, at der er færre timer til rådighed for almindelig svømmeundervisning for børn og unge i Hinnerupbadet. HGF har derfor flere timer til rådighed til almindelig svømmeundervisning end HOG.
Ekstra penge på bordet
I indstillingen fra fritids- og kulturudvalget er der ikke enighed. Et flertal går ind for, at der afsættes 110.000 kr. ekstra årligt. Dem får HOG til ekstra timer til foreningssvømning, svarende til det timetal, som HOG har ansøgt om til budgettet.
Hanne Smedegaard og Thomas Storm (V) går derimod ind for, at der afsættes 500.000 kr. ekstra årligt.
Beløbet anvendes til 752 timer til den voksen- og hensyntagende svømmeundervisning i begge bade
Forslaget skal nu videre i økonomiudvalget og byrådet.