Fortsæt til indhold

Hammel sender to hold til DM

Sport
Erling Baastrup

Noget tyder på, at Hammel GF har fået fat i den lange ende, når det drejer sig om disciplinen Beach Handball. Det er håndbold spillet i sand. En sand nydelse.

Mange Hammelhold har udmærket sig, og her i weekenden skal både U16 piger og U16 drenge til DM i Beach Handball. Det foregår i Kerteminde.
"Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere vores klub i to af fire ungdomsrækker og i et i øvrigt meget stærk felt af hold. Der afvikles Danmarksmesterskaberne for U16, U18 og seniorhold, så det er "toppen af poppen" i dansk håndbold, som er samlet. Et virkelig flot felt af håndboldspillere, hold og klubber er samlet her. Deltagere er Viborg, GOG, Århus Håndbold, FIF, HIK, Ydun, Kolding, HEI, Skanderborg, Esbjerg – blot for at nævne nogle få," fortæller Henrik Larson, Hammel Idræts Center.

Danmark er faktisk i år også vært ved EM for seniorer. En begivenhed, som foregår i Randers fra 8.-14. juli.