Fortsæt til indhold

Fodboldskole for hele sydbyen

IF Lyseng inviterer hele sydbyen til fodboldskole i starten af sommerferien

Sport
Camilla Olesen

IF Lyseng er klar med årets fodboldskole, og der er en masse aktiviteter på programmet for både piger og drenge.
Skolen er i uge 27 klokken 9-15 og er for børn og unge i alderen 6-15 år. Der er tilmelding til fodboldskolen senest lørdag 15. juni.
Der vil blandt andet være stor havefest om onsdagen med underholdning og socialt samvær. Derudover kommer 'Rolling Devils' på besøg for at spille opvisningskamp i kørestol mod nogle af klubbens ikke handikappede spillere.
Til at krydre fodboldugen har IF Lyseng hentet inspiration udefra til spillerne. Hos pigerne kommer de to tidligere landsholdsspillere Marlene Kristensen og Lise Søndergaard samt tidligere landstræner Poul Højmose. For drengene bliver der p.t. også arbejdet på, at der kommer nogle eksterne.
Årets specialtema er hurtighed og koordinationstræning, hvor Hans Tanner, der er tidligere schweisisk mester i længdespring samt landstræner i atletik og løbe- og koordinationstræner i fodbold, kommer og træner spillerne.