Fortsæt til indhold

Kære Lars Vodsgaard, er det samme møde vi har deltaget i?

Nyt debatindlæg i diskussionen om byrådets sponsorstøtte til Skanderborg Håndbold

Sport
Af Christina Bottke (V), byrådsmedlem, Villavej 14, Skanderborg

Lars Vodsgaard anklager i sit læserbrev 4. juli i Lokalavisen, Venstres 2 medlemmer af Økonomiudvalget for ikke at give resten af Venstregruppen ordentlig besked. Fakta er, at på Økonomiudvalgsmødet 18. juni blev der løst diskuteret flere løsnings muligheder hen over bordet, da der ikke var særlig tilslutning til at dække Skanderborg Håndbolds underskud. Hvis man gør sig den ulejlighed at læse referatet fra økonomiudvalgs mødet, vil man kunne se at Tage Nielsen, Radikale og Claus Leick SF, ikke var tilstede under behandlingen af punktet i Økonomiudvalget. Hvis de kendte til borgmesterens nye forslag inden byrådsmødet, er det ikke pga. Økonomiudvalgsmødet og ikke pga. referatet fra mødet. Som det ses af referatet, blev der blev ingen beslutninger taget på mødet, hvorfor det kan undre mig at Lars Vodsgaard mener vi blev enige om det på Økonomiudvalgsmødet. Dagsordenteksten fra Økonomi udvalget og Byrådsmødet er ens, hvilket også viser, at ingen bilag blev tilføjet inden Byrådsmødet.

Var det en del af taktikken?

Så kære Lars , vi taler skam sammen i Venstre, men det er meget svært at være klædt ordentlig på og handle på en så dårlig sagsfremstilling som den der er fremkommet i denne sag. Sagsfremstillingen fremstår uden en reel ansøgning fra Skanderborg Håndbold, og der er intet materiale med fra klubben, ikke engang et talmateriale at forholde sig til. At kalde os uanstændige er vist nærmere en betegnelse jeg vil bruge om jer. Er det anstændigt, at starte et punkt på Byrådsmødet, og sætte debatten i gang uden alle byrådsmedlemmer kender indholdet som Borgmester Jørgen Gaarde gjorde. Var det anstændigt at lade et så vigtigt punkt på dagsordnen, behandle så sent i forløbet, at Byrådet kom til at stå med ryggen mod muren. Eller var det en del af taktikken? At borgmesteren ændrede forslaget fra en underskudsdækning til et forøget sponsorat skyldes vel reel, at der var problemer i jeres indre rækker. Eller hvad? For mig at se prøver du/borgmesteren af alle kræfter at flytte aben over på den anden banehalvdel.
Så kære Lars, også god sommer til dig og dine gruppefæller –håber i vil bruge ferien til træne i at få fremstillet nogle bedre dagsordner – eller i det mindste lade hele byrådet have samme viden.
Den socialdemokratiske gruppe taler åbenbart heller ikke så godt sammen – siden det er nødvendig for byrådsmedlem Jens Kristian Rasmussen ligefrem at gå i pressen for at bede sin egen borgmester og gruppefælde Jørgen Gaarde om at handle på sagen om Munkekroen.. Pudsigt nok har Venstres borgmester kandidat Søren Erik Pedersen, tidligere her i lokalavisen forklaret at han har taget kontakt til Kulturminister Marianne Jelved omkring samme sag, han skal mødes med ministeren efter 12 august, når hun er tilbage fra ferie. En god ide kan selvfølgelig ikke fremmes nok.