66.000 kroner til Hylkes foreninger på 105 minutter
Tour de Hylke samlede det største beløb nogensinde ind til byens mange foreninger
I år lykkedes for det årlige “Tour de Hylke” at køre et rekord stort beløb ind nemlig 66.000 kr.
I løbet deltog en lang stribe børn og voksne fra hele lokalområdet. Børnene gav så meget gas, at forældrene måtte stille sig ud på vej og bede børnene dæmpe farten på den regnvåde bane for at undgå styrt.
De voksne stillede op i mange forskellige kategorier – lige fra de halvprofessionelle til de lidt mindre ambitiøse, men ikke mindre underholdende team ”Les Blonde Hylke” – en tandem med mænd i dametøj.
Som noget nyt i år havde løbet også fået Jyske bank som hovedsponsor. Bankens lokale direktør og personale var mødt op. Med professionelt målfelt, uddeling af vand og klaptræer kunne man et øjeblik blive i tvivl om den rigtige tour var kommet til Hylke.
Alle ryttere havde egne sponsorer og de mange penge de samlede ind, kan lokale foreninger kan nyde godt af det kommende år - indtil touren kommer til Hylke igen!