Fortsæt til indhold

Tuborg giver nye møbler til tennisklubben

Tuborgfondet har doneret 25.000 kroner til nye møbler i tennisklubben

Sport
Arkiv

tennis Tuborgfondet har til tennisklubbens store glæde doneret 25.000 kroner til indkøb af nye møbler til klublokalerne i Skanderborg. Donationen er anvendt til indkøb af kvalitetsmøbler fra Bent Krogh A/S. Bent Krogh var tidligere aktiv tennisspiller i klubben i 70’ og 80’erne. Den store check på 25.000 kroner blev overrakt af formand for Tuborgfondet, Erik Skovgaard Jensen, ved et lille festligt arrangement torsdag 20. juni.

Glade modtagere

De glade modtagere var formand for tennisklubben Rune Hofmann og Jens Aamand, der er ansvarlig for den daglige drift af hallen i Højvangen. Derudover var medlemmer fra klubben samt ungdomsspillere mødt op. De fine nye røde stole og de nye borde blev testet, mens der blev nydt et glas vin, kransekage, jordbær samt sodavand og flødeboller til børnene i det gode vejr.

Stor tak til Tuborgfondet

Tennisklubben takker Tuborgfondet for donationen og vil glæde sig over møblerne, der forventes at holde i mange år. For mere info om Skanderborg Lawn Tennis Klub henvises til www.sltk.dk.