Drop mudderkastning

I forlængelse af sagen om sponsoratet til Skanderborg Håndbold, har byrådsmedlem Lars Vodsgaard indtil videre skrevet to intransigente læserbreve, desværre begge kendetegnende ved, ”at det er manden og ikke bolden, der gås efter”. ”Verden er dog ikke så firkantet, som Lars Vodsgaard ønsker at gøre den til”.
Da vi startede behandlingen på økonomiudvalgsmødet, gjorde jeg det klart, at jeg ikke ville stemme for underskudsdækningen, men at jeg gerne ville være med til at kikke positivt på sponsordelen. Diskussionen i økonomiudvalget endte dog uden en indstilling til Byrådet.
Den manglende indstilling fik mig til at kontakte borgmester Jørgen Gaarde, godt to timer før byrådsmødet, for at høre nyt til punktet. På det tidspunkt var der intet nyt i sagen. Senere modtog jeg dog en sms fra borgmesteren, at ”nu var brikkerne ved at falde på plads”. Tre kvarter før byrådsmødets start, anmodede jeg bormesteren om at ændringsforslagsteksten kunne blive lagt frem i ”byrådssalen”, så alle byrådsmedlemmerne, inklusiv jeg selv, kunne se den. Den fik jeg ikke svar på, og der lå ikke noget om sagen ved byrådsmødets start, ej heller da sagen skulle behandles.
Behandlingen af denne sag er sket på den mest spektakulære måde, som jeg ind til videre har oplevet. I den sammenhæng er det anerkendelsesværdigt, at der holdes en pause i sagsbehandlingen – så de der har behov for det, kan snakke sammen. Politik handler om andet end at haste den ene sag igennem, efter den anden.
Jeg er naturligvis godt tilfreds med, at borgmesterens forslag efterkom Dansk Folkepartis ønsker, men jeg havde gerne set, at Lars Vodsgaard ikke brugte sagen til at føre valgkamp på, slet ikke på så spinkelt et grundlag. Glem ikke Lars Vodsgaard, at Dansk Folkeparti var med til at sikre vedtagelsen af støtten til Skanderborg Håndbold, medens et dybt splittet Socialistisk Folkeparti stemte i hver sin retning.
Lars Vodsgaard skriver også i et af sine læserbreve, citat; ”I sidste ende er det eneste afgørende ikka hvad vi føler, men derimod hvad vi som politikkere beslutter”. Den må stå for Lars Vodsgaards egen regning - i Dansk Folkeparti har vi også følelserne med, når der træffes beslutninger.